Carl Erik Jørgensen var 65¼  tommer høj med brune øjne, blondt hår og almindelig af bygning, da han blev indkaldt til soldat ved 2. Regiment den 15. maj 1863 som rekrut nr. 27. Den 28. juni 1863 var rekruttiden forbi, og han blev til menig nr. 355.

Brev dateret den 28. juni 1863.

Kære Moder og Sødskende

Eders Brev af 17de Juni har jeg modtaget og det glæder mig at høre at i alle er raske og det ogsaa er bedre i Reinstrup. Nu kan jeg fortælle jer at vi nu er færdige med Skolen vi havde Præstacion i Torsdags og Fredags og det gik meget godt. Obersten var meget godt fornøiet med os og det har gaaet mig godt bestandig for jeg har været af dig (de) bedste saa kan det nok gaae. I dag har vi stillet med Sabel Chaku (Chakot=Hovedbeklædning) og Franske Gevær, saa i dag spiller vi med Sabel paa i Byen for nu har vi været Rekrut længe nok. I morgen skal vi til Skiveskydning paa Amager første Gang saa vist det kommer an paa om jeg kan skyde godt, vi skal have Præstacion for Generalen sidst i denne Uge med hele Batalionen saa venter jeg at Du skriver mig til naar Du kommer herind Peter (Carls storebror) men vi kunde da more os best dersom Du kom herind en Søndag men det kan du selv bestemme, Rasmus Gertsen fra Qvislemark er herinde i Dag og saa til Christian han er ved 3die Comp. Han har da klaget at Dig (de) er slemme ved ham men han er da ellers ikke forknyt. Nu vil jeg slutte mit Brev med en hjertelig hilsen til Eder alle Lev vel det ønskes af mig.

                                                                                                         Carl Jørgensen.

Herefter kommer der breve om hans tjenestetid i København.

Brev dateret den 29. november 1863.

…men jeg troer ikke der bliver nogen Krig for det Første. Tydskerne er vis bange for at dig (de) skal faae Pryel, saa dig (de) bliver nok hjemme , og dig (de) skal ikke finde os bange, der er da slet ikke Tale om at der skal indkaldes nogle til vor Brigade, der er 3die, 18de og 2den Batalion, saa længe Niels Larsens Hans ikke er indkaldt saa kommer jeg heller ikke til at rejse her fra Byen…

Den 1. december skriver han:

…nu er der kommet en Deel Folk her til Byen, Hans traf jeg lige saa snart han kom her ind saa vi taler jo sammen vær Dag, men vi ved da ikke vad Dag vi kommer til at rejse, og vor vi skal hen det ved vi heller ikke, men det er jo da ikke vist der bliver nogen rigtig Krig, man maa jo haabe det Bedste...

Nationalismen er stærkt repræsenterede i det danske samfund og hos Carl Jørgensen finder man den samme følelse af overlegenhed som i resten af Danmark. Man mente i Danmark at tyskerne var bange for danskerne og deres styrke og derfor ville der ikke komme en krig. Det endte dog anderledes.

Brev dateret den 13. december 1863.

Kære Moder og Sødskende.

I dag skal jeg fortælle jer naar vi skal rejse her fra Byen, vi rejser her fra i Morgen Formiddag Kl. 10 med Jernbanen til Slagelse saa skal vi ligge der om Natten til om Tirsdagen saa tager vi til Korsør. Hans er da heller ikke rejst her fra endnu. Vi har gaaet og taget os det lidt gymytligt hver Aften for saa har vi været samlede og drukket paa at vi kommer sunde og raske Hjem igjen hos jer. Vi mener at vi kommer til at ligge i Erkunførde men det er ikke bestemt, men i skal snart høre fra mig naar vi kommer hvor vi skal ligge indkvarteret for resten er jeg rask og har det godt og saa har det jo ingen Nød. Nu vil jeg slutte mit Brev med end kjærlig hilsen fra os begge til Eder alle. Lev vel det ønskes af mig.

Eders hengivne søn og Broder

                                                                                                     Carl Jørgensen

Brev far Kappeln den 1. Januar 1864.

Hvad Krig andgaar da høer vi aldrig noget til det er, vi mener da at vi skal faae Lov til at blive her for det første, nu har vi begyndt at gaa ud paa Skansearbejde ved Slien vi maa stille Kl. 6 om Morgenen for der er end 3 Fjerding Vei der til, og saa faar vi hver en Spade og Skovl og saa graver vi med Støvler paa, men vi faar Akort saa naar vi arbejde godt kan vi komme hjem til Kl. 2 Eftermiddag, men vi komme kun ud hver fjerde Dag, saa dig (de) andre Dage gaar vi til Exersis om Formiddagen og saa er vi frie om Eftermiddagen. Det er jo første gang jeg har holdt Julehøitid borte men det er ogsaa den kjedeligste Juul jeg har levet, for en kjender knapt forskjel på Julledag og Søgnedage, vi maatte stille Kl. 9 hver Morgen i alle Helligdagene i Marsfærdig Stand og Kl. 4 Eftermiddag til Apel. I dag er jeg flyttet fra mit Qvarter og hen til en Kjøbmand der er vi ogsaa 3 Mand og vi har faaet en Stue med Kakkelovn og 2 rigtige gode Senge, og saa fik vi en ypperlig Oxekjød Suppe med Kjødboller til Middag saa jeg har det saa godt nu som jeg kan øndske mig det her, naar det kunde være i Vindter, og jeg saa kunde rejse hjem hos jer til Foraaret saa var det kun en Morskab. Vi faar 1 Mark om Dagen og Middagsmad i Lønning, og her hos denne Mand skal vi give 12 Sk. Om Dagen for Kosten, saa det kan nok gaa an, men det andet Sted fik vi ikke andet end Middagsmad saa det øvrige maate vi selv kjøbe, og aldting er saa dyrt her saa det er Skam, saa der kunde ikke Penge forslaae men jeg har da faaet Riisengrød begge dig (de) Høitidsaftener, og det tænker jeg ogsaa i har faaet der hjemme… Jeg kan ogsaa fortælle jer, at jeg var til Bal 3. Juule Dag og fik mig en Svingom med de tydske Damer…

Brev fra Kosel den 8. januar 1864.

Vi reiste fra Cappeln den 4de Januar Klok. 7 Morgen saa gik vi 3½ Mil til Byen Cosel, vor vi nu er indqvarteret, men det er en rigtig Kjellinge Bye at ligge i for der er ikke til at faa noget, hvergen for gode Ord eller Penge, saa vi maatte næsten spise bar Bræd og Middagsspisen vi faar er heller ikke for god, og vor seng bestaar af stumpet Byghalm, saa vi har nem ved at tage Klæderne paa om MOgenen for vi ryster os lige som Sviin saa er vi færdig, men vi frygter det ikke, for vi lægger Halmen ind i Stuen, saa ligger vi rundt omkring paa Gulvet. Vi er 14 Mand og end Luittiand (Løjtnant) paa et Sted, men vi ar det ellers godt, for vi er fri hver Eftermiddag for Tjeneste, om Formiddagen gaar vi i Feldttjeneste, og Vagt er ikke uden her 10. Dag…

Brev fra Mohrberg. En stor gård nord for Eckernförde den 15. januar 1864.

Jeg rejste fra Cosel den 13. Januar og her til Barketsby der var en god Miil, der blev vi 4 Mand og 2 Underofficerer indqvarteret hos en Bonde der var jeg i Sengge om Natten, i kan troe det gjorde godt, da jeg ikke havde været af Klæderne i 9 Nætter, og det var meget flingge Folk, saa vi vilde gerne have blevet der, men Dagen efter maatte vi flytte ud paa Den Herregaard vo jeg nu er, der er vi ialt 30 Mand, vi sov i Halm sidste Nat der i en Stue, og saa fyrede vi i Kaggelovnen hele Natten saa jeg troede vi havde blussede Huuset af… De sidste Dage har vi eller havt det godt for der har ikke væet nogen Tjeneste andet end at stille til Apel et par gange om Dagen, den 9. dennes var vi paa Ilmarss, vi gik 2 Miil paa 1¼ Time med fuld Oppakning, for Captainen vilde see hvad vi kunde døie, der var kun en Skrædder, som blev træt paa Veien, men vi andre var da heller ikke tørt af for Sved. Vi har havt streng Frost i de sidste Dage, den 13 frøs det 11 grader…

Den 16. januar forlanger Preussen-Østrig, at Danmark trækker Novemberforfatningen tilbage.
Det gør Danmark alt for sent og en krigserklæring er derfor lige rundt om hjørnet.

Brev fra den 25. Januar 1864.

…i Søndags reiste vi fra Morber og hertil, saa blev jeg indqvarteret tillige med 2 Mand hos en Vognmand der fik vi et Værelse med 2 Senge i, men det var rigtignok med Glæde vi gjorde det Bytte, efter at vi ikke havde været af Klæderne saa længe… Om Eftermiddagen da jeg kom hertil da maatte jeg stille Kl. 9 om Aftenen for at gaa med Patrollien imod Syd for Eckernförde, for at see om der var nogle Spioner, for resten vil vi komme på Vagt ver fjerde Dag saa det vil jo blive noget strengere her med Vagttjeneste.

Den 31. januar erklæres Danmark krig.

Der mangler enten breve eller så er de ødelagt, og det er derfor ikke muligt at genskabe hans beretninger fra meget af februar måned. Dog er det klart at han kæmpede mod Preusserne ved Mysunde og derefter tilbagetrak til Als.

Brev fra den 20. februar 1864.

…det gør mig meget Undt at i ikke har modtaget mine Breve som jeg har skrevet den 5. og 11te Februar, men det sidste forstaar jeg da at i nok har modtaget nu, men jeg har da ogsaa skrevet Hans Jensen til. For jeg kan nok forestille mig vor bedrøvet i har været for mig, efter den Tuer vi har gennemgået, men jeg maae takke Gud fordi han har holdt sin Haand over mig og forundt mig en god Helbred til at modstaae alle de farer og Besværligheder som vi har maatte gennemgaaet i den sidste Tid. Nu vil jeg i Korthed fortælle jer, hvorledes vi har havt det i den sidste Tid, vi laae i Bondebye fra den 10de til den 16de dennes, men der havde vi det ikke for godt for vi var 5 Companier der, og vi laa 200de Mand paa vær Gaard, saa vi kunde knapt faa lidt Halm at ligge i og daarlige Levemaade for der var intet at faa for Penge. Men kommer vi saa engang vor vi kan faae saa holder vi en glad Aften, for naar vi kommer nogle Bejkendtere sammen saa er det vor Glæde at faae en Bolle Punss paa Bordet, saa drikker vi paa en lykkelig Fremtid, og at vi snart maae samles med Familie og Venner i Hjemmet igjen. men det var ikke det vi skulle tale om, den 16de drog vi over til Dyppel paa Forpost, der laae vi i 24 Timer som Hovedstyrke, derefter laae vi 24 Timer ude paa Marken som Piket (Bagvagt) under aaben Himmel, hver anden Time kunde vi sove op til en Voldgrøft, og hver anden Time maatte vi staae under Gevær. Da vi saa skulde afløses opstod der en Kamp mellem 5te Comp. og Preusserne, hvorved 5te Comp. mistede 25 Mand, som enten blev skudt eller tagen til Fange, men vor Comp. var ikke med derefter laae vi 24 Timer oppe ved Batarierne, der laae vi i Barakker om Natten. Den 19te blev vi saa afløst og kom herud på Als igjen, vi kom nu i en Bye som heder Asseballe den ligger 1¾ Miil fra Sønderborg, her skal vi være nogle Dage og hvile os lidt, til vi skal paa Forpost igjen, her har jeg det saa godt som jeg kan forlange det, vi er kun Mand paa et Sted, og vi har været i Senge i Nat hvilket var meget kjerkommen for os, da vi ikke har været af Klæderne saa længe…

Brev fra den 26. februar 1864.

De 21de stod der Kamp ved Dyppel mellem Preusserne og 18de Regimente, vor 18de mistede hendved 250 Mand, og der bliver omtrent brændt Gaarde af vær dag for at Fjenden ikke skal opholde sig der… Naar du skriver til mig kjære Broder, saa lad mig vide hvad Regimente Peder Smed og Jacob er ved, og fortæl mig om den sorte Hobbe er i Foel.

Carl Jørgensen skifter mellem at være ved Dybbølskanserne og i kvarteret i Asserballe.

Brev fra den 17. marts 1864

…Røgtet siger i dag at der er af vores falden hen ved 300 Mand, men af Fjenden skulle der være falden Uhyre Masse der ligger Lig paa Lig vor de kom frem… Naar i skriver til mig vil i saa ikke sende mig et Par korte Strømper og lidt Garn til at stoppe med og med det samme send mig end Ost og lidt Smør for det i laver til det smager bedre end det som vi faar at kjøbe her…

Brev fra den 27. marts 1864

…vi døier dog ikke saa megen Kulde nu, vi maae ligge paa Forpost i 6 Dage og saa er vi kun fri 3 Dage saa det gode vi har skal vi just ikke rose os af, for Preussernes Granater er nogle slemme Krabater at forsvare sig for, dig (de) sender os et Par Hundrede Stykker vær Dag, saa der er næsten ikke til at være og jeg troer heller ikke det vil vare længe førend vi kommer til at løbe fra det med…

Tabstal den 17. marts er 153 døde og 253 sårede på den danske side.
33 døde og 105 sårede på den Preussiske side.

Brevene beretter om at de danske soldater stadig har håb om en sejr mod Tyskerne.

Brev (fortsat) fra den 27. marts 1864

Der har været Slag ved Dybbøl i dag. Preusserne begyndte at stormede Kl. 4 i Morgens og Kanonerne donrede, saa det der frygteligt, da Kl. var 8 blev vi blæst, ud og skulde der over, men da vi naaede omtrent til Sønderborg kom der Bud, at vi skulde gaae hjem igjen, for Preusserne var bleven kjed af det, saa jeg tænker dig (de) har lidt et stort Tab, i morgen skal vi der over på Forpost igjen, for saa har vi været fri i 3 Dage. Naar jeg kommer af Forpost saa vil jeg sende Kasse Hjem med noget Tøi som jeg har til overs… Min Slof (værelseskammerat) er fra Øvrup ved Næstved, der er han opfødt hos sin Morbroder Gmd. Hans Christoffersen, han tjente hos Forvalter Kjær paa Herlufsholm for avlskarl men han lod sig stille i Sommer og fik 450 Rbd. Og det var kun et Aar siden han fik sit Forstærkningspas som Frispiller, saa det var en god Handel han gjorde. I kan troe at vi har deelt mange Unde og gode Timer tilsammen, for naar vi er paa Forpost saa er vi side Kamerater og naar vi er frie saa vor den ene er der er den anden ogsaa…

2. April bombarderes Als.

Brev fra den 7. april 1864.

… men det var en streng Forposttur vi havde for Fjenden beskjød vær Dag med Granater saa det var frygteligt, og Sønderborg blev skudt i Brand, saa vi maatte ligge paa Marken om Natten, ja der kunde være meget at fortælle herom, men det er jo overflødigt, for Niels Larsen kan jo bedre fortælle, hvorledes vi har det, og i kan tro det var en stor Glæde for mig at komme til at tale med gode Venner der hjemme fra og det var jo ogsaa end stor Glæde for end Fader at komme og tale med sin Søn som e sunde og rask, men med Guds Hjælp saa vil jeg nok leve den Dag at i kjære Moder og Sødskende vil kunde nyde den Glæde at se mig lige saa sund og rask som da jeg forlod Eder, i Eftermiddag skal vi paa Forpost igjen, og jeg kan ikke vor gjerne jeg vilde skrive til jer føren jeg kommer af Forpost igjen for i de 6 Dagevi er der kommer vi ikke i andet Huus end Barakkerne og der kan i hverken faae det ene eller det andet…

Brev fra den 13. april 1864.

…denne Tuur har været den haardeste vi har havt for fjenden Bombarderer hele Dybbølstillingen saa der ikke er en Plet uden at Granaterne falder der, i Søndags var vi i Løbegravene ved Skansen No. 2 der mistede vi 5 Mand og 3 Saarede og der falder daglig en farlig Mængde, i Tiirsdags kom der 110 døde og Saarede ind fra Skandserne og det kan vi ikke udholde at midste saa mange om Dagen, der vil snart skee ed Forandring enten kommer vi til at løbe fra her, eller vi kommer til at gjøre et udfald og storme deres Batterier men det vil jo komme til at koste mange Mennesker, men man maa jo ikke tabe Modet for hvem Gud vil bevare han er uden for Fare, i de 6 Dage vi har været paa Forpost, har vi liget de 5 Nætter under aaben Himmel og 1 Nat i Telte, saa jeg undrer mig over, at vi kan holde det ud, og denne Gang maae vi lige i Barakkerne her paa Als, saa det er et daarligt Quarteer vi faar for Halmen er færdig at løbe med os, men det er jo ogsaa en Krigstid vi lever i, saa det kan jo ikke være andet…

Brev fra den 15. april 1864.

… men jeg seer at Du frygter for at komme ind til 18. Mai kjære Broder, det skeer vidst ikke for der vil om faae Dage skee end stor Forandringm for vi er ved at forlade Dybbølstillingen, vi kan ikke holde den. Der bliver arbejdet paa at underminere Skandserne saa dig (de) skal sprænges i Luften naar vi ikke kan holde dem længere. Og naar det først skeer saa kommer vel Stormagterne til at klare Sagen, for vi er og blive smaae hvordan vi end vender os. Nu skal vi ikke mere paa Forpost uden i 4 Dage, for 9ende og 20ende Regimente er kommen hertil, og dig (de) maatte ud paa Forpost iaftes, og 2det og 22de Regimente blev løst af, der talte jeg med Hans og han var da ved Hilsen (godt helbred), der fortalte han mig at Hermand var de 9de Regimente, saa jeg kude saa ledt kommet til at taldt med ham naar jeg havde vidst at han var med, i morgen Aften skal vi ud paa Forpost igjen, for resten er jeg ved Hilsen og godt fornøiet naar jeg er herude, men paa Dybbøl Bagge holder jeg ikke af at komme nu vil jeg blodt ønske at Krigen snardt var forbi, og jeg kunde komme Hjem til der skulde være Lavsfest i Reinstrup, saa skulde vi more os…

Preusserne stormer den 18. april 1864 med 30.000 mand. Over 300 danske soldater falder og omkring 250 Preussiske soldater falder ligeledes. Næsten 700 meldes savnet og tæt på 3000 danske soldater er taget til fange.

Brev fra den 18. april 1864.

Kære Moder og Sødskende!

Jeg bringer jer den sørgelige Efterretning i dag, at Fjenden har taget Dybbølstillingen i Middagsstunden, og der er falden end frygteligt masse Mennesker, men jeg maae takke Gud at han holdt sin Haand over mig, for der faldt Kugle paa Kugle som Hagl fra Himlen. Niels Larsens Hans har været med men vordan det er gaaet ham maae Gud vide, jeg har ikke tid at skrive mere i dag men i skal snart høre fra mig igjen, skriv straks igjen. I være Hilset saa mange Gange fra jer kjære.

                                                                                                                                           Carl Jørgensen

Preusserne stormer den 18. april 1864 med 30.000 mand. Over 300 danske soldater falder og omkring 250 Preussiske soldater falder ligeledes. Næsten 700 meldes savnet og tæt på 3000 danske soldater er taget til fange.

Brev fra den 18. april 1864.

Kære Moder og Sødskende!

Jeg bringer jer den sørgelige Efterretning i dag, at Fjenden har taget Dybbølstillingen i Middagsstunden, og der er falden end frygteligt masse Mennesker, men jeg maae takke Gud at han holdt sin Haand over mig, for der faldt Kugle paa Kugle som Hagl fra Himlen. Niels Larsens Hans har været med men vordan det er gaaet ham maae Gud vide, jeg har ikke tid at skrive mere i dag men i skal snart høre fra mig igjen, skriv straks igjen. I være Hilset saa mange Gange fra jer kjære.

                                                                                                                                           Carl Jørgensen

Preusserne indtager hele Jylland efter kampen ved Als og de danske styrker trækker sig tilbage til Fyn.

Brev fra den 17. juli 1864.

…med Guds Hjælp vil jeg snardt gjenvinde min Helbred igjen men jeg længes ikke efter at komme herfra, for nu kan jeg gaae vor jeg vil kan jeg ikke øndske mig det bedre under disse Forhold, i dag skal jeg for første Gang i Kirke her saa kan man dog føle naar det Søndag, det har jeg eller ikke kjendt Forskel paa. Skriv nu snart og fortæl mig hvorledes Reisen stod af for dig Peter jeg troede ikke Du havde reist med da det blæste saa stærkt, men jeg haaber det er gaaet heldigt af lad mig vide om Niels Larsens Hans kommer Hjem…

Brev fra den 15.august 1864

Nu kan jeg lade jer vide, at jeg kom her til Byen igaar og det samme tænker jeg i har, saa vil jeg bede jer om i vil sende mig mit Civile Tøi og smaae Støvler herin saa snardt som muglig, for jeg vender snardt at blive permiteret for der er permiteret at mit Aarstal ved dig (de) andre Regimenter…

Brev fra den 22. august 1864

…hvad Tjenesten andgaar da har vi det samme at passe som i fjor, men det er jo magelige Dage som man vil ønske sig, men vi længes jo efter at komme hjem alle sammen da vi nu har ligge saa længe. Men at stille en for mig nu er dog ikke værd, for jeg har kunne været Soldat under krigen, saa kan jeg sagtens være det nu, og vi vendter da at vi skal blive permiteret først i næste måned og jeg haaber da heller ikke at i skal faae Krig mere denne gang, saa lad os nu være i det Haab at jeg snart maa komme hjem.

Dig (de) 5 Rbd. har jeg modtaget, der var 6 Breve til mig og Peters Portrait var i det ene og det ligner ham godt…

Det sidste brev er fra den 5. September 1864.

Da Der i dag give mig Lejlighed til at skrive et par Ord til jer, saa vil jeg lade jer vide at jeg er ved Hilsen og har det godt og det samme vendter jeg at høre fra jer, jeg kan enu ikke sige naar jeg kommer Hjem men vi vendter at slippe naar vi naar den 15de i denne Maaned, og jeg er ogsaa kjed af at gaae her og spille Rekrut, for vi maae gaae til den samme Øvelse som Rekrutterne og det har jo ingen Lighed, naar i nu faar Lejlighed end Dag saa skriv mig et par Ord til og fortæl mig hvorledes det gaar med Høsten, jeg tænker den er god, naar i bare kan faae Høstet det godt, for det er jo noget sildig i Aar. Slutter jeg med en kjerlig Hilsen til Eder alle der hjemme, lev vel, det øndskes af –

Jer oprigtige Søn og Broder

                                                                                                                                                      Carl Jørgensen

Krigen slutter ved fredsaftalerne ved Wien den 30. oktober 1864, og Danmark må afstå Holsten, Slesvig og Lauenborg til Preussen og Østrig.