(Nr. 3. November 1922, Medlemsblad for centralsammenslutningen af sydsjællandske soldaterforeninger)

Det er med den største Beklagelse, at gamle Soldater af alle Vaabenarter har set den Udvikling, Sagen om Næstveds Garnison har taget.

Uden at ville underkende det store Tab, det betyder, at Fodfolket forlader os, smerter det os især, at Rytteriet, der i snart tre Menneskealdre har været garnisoneret her, skal bort.

Der vil blive mærkelig tomt, naar vore blaa kammerater forlader de gamle kasernebygninger i Grønnegade, og selv om vi muligvis skulde faa Ride- og Beslagskolen herned, hvad der vist ikke engang er afgjort, vil hele Næstved, og specielt vi indenfor Soldaterforeningerne, dog føle, at noget, der havde Værdi for os, er blevet os berøvet.

Fodfolket vil vi naturligvis ogsaa savne. Men det er ligesom man mere forsoner sig med dette end med det andet. Vi har længe anet, at vort Fodfolk ikke havde lang til igen her paa Bjerget.

For Soldaterforeningerne i Almindelighed, og Rytteriets og Infanteriets Foreninger i Særdeleshed, vil Tabet blive særlig føleligt. Ikke alene at Tilgangen af nye Medlemmer vil stagnere, men tillige vil de tre Foreninger miste nogle værdifulde Arbejdsfæller, hvis Underofficererne forlader Byen med Garnisonen. Det er jo ikke ukendt, at en meget væsentlig Del af Arbejdet indenfor Foreningerne varetages af nogle stærkt interesserede Befalingsmænd. Vi vil slutte denne Opsats med et oprigtigt Ønske om, at i hver Fald disse Mænd maa blive her og fortsætte deres gode Arbejde.

For at vælge andre historier, tryk her.