Biodiversitet! Alle taler om det i disse år, og man hører konstant om, at det går virkelig skidt med naturen. Men sådan er det ikke. Der er masser af arter, der stortrives, tænk bare på de store pattedyr og rovfuglene, tænk på hvepseedderkopper og rødpelsede jordbier. Men så er der alle dem, der ikke har det godt – kirkeuglerne, sommerfuglene, gøgeliljerne. I dette foredrag bliver I meget klogere på, hvad der er op og ned på biodiversiteten, hvorfor vi ser den udvikling, som vi gør. Ikke mindst hører I om, hvad vi både som samfund og enkeltpersoner kan gøre for at hjælpe de arter, der har det svært i det moderne kulturlandskab.
Foredraget er et samarbejde mellem Grøn Omstilling og Næstved Aftenskole / Grøn Hverdag.Det er vores første arrangement sammen, men der skulle gerne komme mange flere spændende ting ud af samarbejdet.Du kan følge med på Kommende aktiviteter – Grøn Omstilling (agenda21naestved.dk) eller Kurser og arrangementer | Grøn Hverdag (groenhverdag.dk).