ORD med fællesspisning - Tones & Tales som et eventyr  08. april kl. 18:00

ORD med fællesspisning - Tones & Tales som et eventyr

Tirsdag d. 8. april - Tones & Tales som et eventyr

Nogle gange kan virkeligheden næsten føles som et eventyr … måske fordi man møder drømmeprinsen, andre gange fordi man skal gå så grueligt meget igennem før det ender godt…

Denne aften vil det føles som et eventyr, når man sidder der i mørket  og nyder de to fortællere og en musiker på scenen.

Den ene historie efter den anden vil blive fortalt, tilsat vidunderlig musik, og det vil få en helt eventyrlig klang – uanset om historierne virkelig er eventyr eller ej.

Medvirkende: Steffen Sommerstedt, Martin Valsted (piano) + 1


Fortællecaféen mætter ikke blot kultursulten, men byder på hyggelig fællesspisning inden fortællerne får tungerne på gled. ORD foregår i Officersmessens hyggelige rum. Maden leveres af Buffét Køkkenet


Pris pr person pr aften inklusiv spisning kun 170 kr. Pris for studerende, unge under 25 år og pensionister kun 130 kr.


Af hensyn til bestilling af mad slutter billetsalget dagen inden kl. 12.00.
Dørene til Officersmessen og baren åbner 17.45
Spisning fra kl. 18.00
Fortællerne fortæller historier fra kl. 19.00


Tirsdag d. 4. februar - Tones & Tales om tidens tand
Menu: Salatret med garam masala ristede kartofler og blomkål, syltede rødløg og citron hertil vegetariske frikadeller og brød

Tirsdag d. 4. Marts - ORD i Kærlighedens navn
Menu: Vegetarisk millionbøf med mos hertil en salat

Tirsdag d. 8. april - Tones & Tales som et eventyr
Menu: Vegetarisk paprikagryde med ris hertil en salat

Tirsdag d. 6. maj - ORD om de unge år
Menu: Vegetarisk pastafad med kikærter og bønner hertil en salat

Tirsdag d. 3. Juni - Tones & Tales om rejser og flugt
Menu: Vegetarisk pate med smørstegte kartofler og svampesovs hertil en salat